Vi har samlet 0 spærtræ fra 0 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Ingen produkter at vise lige nu — kig forbi igen snart.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 0 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Spærtræ er det bærende træ i en tagkonstruktion, og det er en af de få trævarer, hvor et forkert køb ikke bare er ærgerligt, men et sikkerhedsspørgsmål. Spærene skal bære tagets egenvægt, sne, vind og de mennesker, der arbejder deroppe — i årtier. Derfor er valget af spærtræ ikke en smagssag, men et resultat af en beregning.
Det betyder også, at denne guide ikke kan give dig en dimension. Hvilket tværsnit dit spærtræ skal have, afhænger af spændvidde, spærafstand, taghældning, tagdækningens vægt og af, hvor i landet huset står. Det regnestykke hører hjemme hos en rådgivende ingeniør eller en tømrer med den fornødne dokumentation. Til gengæld kan guiden her gøre dig i stand til at forstå, hvad du bestiller, læse mærkningen på træet og undgå de fejl, der koster mest.
Spærtræ er konstruktionstræ beregnet til at indgå i et spær — altså den trekantede eller skrå ramme, der udgør tagets skelet. I praksis dækker ordet over savet, sorteret nåletræ i konstruktionskvalitet, som sælges enten som løse længder til opbygning på stedet eller som færdige spær fra en spærfabrik.
Et spær består typisk af spærben (de skrå dele), en hanebjælke eller spærstiver, og afhængigt af konstruktionen også undergurt, diagonaler og opstalter. Hver del har sin funktion, og de er sjældent ens i dimension. Når du prissammenligner spærtræ, sammenligner du derfor som regel råvaren — konstruktionstræ i en bestemt styrkeklasse og dimension — snarere end et færdigt produkt.
Der er reelt to veje til en tagkonstruktion, og de fører til vidt forskellige indkøb.
Gitterspær leveres færdigsamlede fra en spærfabrik, projekteret til netop dit hus og med statisk dokumentation fra leverandøren. De består af relativt spinkelt træ samlet med sømplader, og de er hurtige at rejse. Til nybyggeri og til de fleste tilbygninger er det standardløsningen — dels fordi det er økonomisk, dels fordi ansvaret for beregningen ligger hos fabrikken. Ulempen er, at gitterværket optager loftrummet, så tagetagen ikke uden videre kan udnyttes.
Bjælkespær eller hanebåndsspær bygget af løst spærtræ giver et frit loftrum, som kan indrettes, og de er ofte det rigtige valg ved renovering, hvor nyt skal passe til gammelt. Til gengæld kræver de kraftigere tømmer, mere arbejdstid og en selvstændig statisk beregning. Det er her, du køber spærtræ i løbende længder — og her, dimensionerne skal komme fra en fagperson.
Konstruktionstræ er styrkesorteret, og klassen står stemplet på træet. C-klasserne bruges for nåletræ, og tallet efter C angiver træets karakteristiske bøjningsstyrke i newton pr. kvadratmillimeter. C24 er den mest udbredte klasse til almindelige tagkonstruktioner i Danmark, mens lavere og højere klasser findes til henholdsvis mindre og mere krævende opgaver.
Det afgørende at forstå er, at styrkeklassen ikke er en kvalitetsvurdering af overfladen, men en garanti for træets mekaniske egenskaber. To lægter kan se ens ud og være sorteret forskelligt. Er en konstruktion beregnet med C24, kan du ikke frit erstatte den med en lavere klasse, selv om træet ser pænt ud — og en højere klasse i samme dimension er ikke automatisk en gyldig substitution den anden vej, fordi konstruktionen kan være dimensioneret efter andre hensyn end ren styrke. Køb den klasse, beregningen foreskriver.
Fristelsen til at spørge "hvad kan et spær af den dimension spænde over?" er forståelig, og der findes tabeller og tommelfingerregler i omløb. Brug dem ikke som beslutningsgrundlag. Spændvidden er kun én af mange variabler: snelast varierer geografisk, tagdækningens vægt varierer med en faktor flere gange mellem en let stålplade og betontagsten, spærafstanden ændrer alt, og en udnyttet tagetage med gulvlast stiller helt andre krav end et koldt loftrum.
Få derfor dimensionen fra en rådgivende ingeniør, fra spærfabrikkens projektering eller fra en tømrermester, der kan dokumentere beregningen. Det er billigere end at bestille forkert tømmer, og det er en forudsætning for både byggetilladelse og forsikringsdækning. Kommer du til at bestille for spinkelt spærtræ, opdager du det først, når taget er lagt.
Spærtræ leveres i forskellige fugtindhold, og det har konsekvenser. Træ svinder, når det tørrer, og det svinder mest på tværs af fibrene. Bygger du en tagkonstruktion af vådt tømmer, som først tørrer ud, når huset er lukket og varmen tændt, kan samlinger sætte sig, beslag blive slappe og træet vride sig.
Til bærende konstruktioner er tørret eller ovntørret træ derfor normen, og spærfabrikker arbejder med tørt træ, netop fordi sømpladesamlingerne kræver stabile mål. Beder du selv om spærtræ, så spørg konkret til fugtindholdet ved levering og opbevar træet tørt og plant frem til montage. Et bundt tømmer, der ligger og suger regn på pladsen i tre uger, er ikke det samme materiale, som da det blev læsset af.
I Danmark er langt det meste spærtræ gran eller fyr fra nordeuropæisk produktion. Gran er det mest udbredte til konstruktion; fyr optager imprægnering bedre og bruges, hvor der er behov for det. For selve bæreevnen er styrkeklassen mere afgørende end sorten, fordi sorteringen netop tager højde for træets egenskaber.
Sorteringen kan ske maskinelt eller visuelt, og begge dele er anerkendte metoder. Det, du skal sikre dig, er, at træet rent faktisk er styrkesorteret og mærket — ikke at det ligner konstruktionstræ. Usorteret tømmer må ikke indgå i en bærende tagkonstruktion, uanset hvor solidt det føles i hånden.
Konstruktionstræ skal kunne dokumenteres. Kig efter, at træet er stemplet med styrkeklasse og producent, og at leverandøren kan fremskaffe den tilhørende dokumentation. Ved præfabrikerede spær skal du have projektering og statisk dokumentation med i leverancen — det er et af de vigtigste papirer i hele byggesagen og skal typisk bruges over for kommunen.
Bæredygtighedscertificering som FSC eller PEFC siger noget om skovbruget bag træet, ikke om styrken. Begge dele kan være relevante, men de svarer på hver sit spørgsmål. Gemmer du dokumentationen, gør du desuden dig selv en tjeneste ved et senere salg af huset.
Et spær er kun så stærkt som sine samlinger. Præfabrikerede gitterspær samles med sømplader presset i på fabrik — de kan ikke uden videre efterlaves eller ændres på pladsen, og det er en hyppig fejl at skære i et gitterspær for at få plads til en skorsten eller et ovenlys. Enhver ændring af et gitterspær skal godkendes af den, der har projekteret det.
Spær bygget på stedet samles med bolte, beslag, skruer eller traditionelle trædelinger, og også her hører valget til beregningen. Dertil kommer forankringen til underlaget: taget skal holdes nede i blæst, og hanebåndsspær skal have optaget deres vandrette tryk. Vindkryds og afstivning er en del af konstruktionen, ikke et tilbehør. Regn beslag og forankring med i budgettet — de fylder mere end mange forventer.
Prisen på konstruktionstræ svinger med råvaremarkedet og kan ændre sig mærkbart over en byggesæson. Ud over markedet er det især dimensionen, styrkeklassen, længden og tørringen, der styrer prisen. Store tværsnit og lange længder koster uforholdsmæssigt mere pr. meter end de gængse mål, fordi de er sværere at skaffe.
Ved færdige gitterspær betaler du ikke bare for træ, men for projektering, samling og dokumentation — og det er som regel penge givet godt ud, når man holder det op mod timerne ved at bygge selv. Sammenlign altid på samme dimension, samme klasse og samme længde, og husk fragt: langt tømmer og færdige spær kræver kranbil, og det kan udgøre en betydelig post.
Færdige spær leveres på lastbil og skal typisk aflæsses med kran. Der skal være tilkørsel, plads til at sætte dem af, og en plan for, hvornår de rejses — spær er upraktiske at have liggende og tager skade af at ligge forkert understøttet. Rejsningen kræver som regel kran og flere mand, og gitterspær er sårbare over for at blive løftet eller vippet forkert, netop fordi de er spinkle uden for deres plan.
Løst spærtræ skal ligge tørt, plant og på strøer med jævn afstand. Aftal på forhånd med leverandøren, hvornår leveringen sker i forhold til byggeriets gang; jo kortere tid tømmeret ligger på pladsen, jo mindre kan der nå at gå galt.
Ændrer du bærende konstruktioner, bygger til eller lægger et nyt og tungere tag på et eksisterende hus, er der som regel krav om byggetilladelse og om statisk dokumentation. Det gælder også, hvis du skifter fra en let tagdækning til en tung — den eksisterende tagkonstruktion er dimensioneret til det tag, den blev bygget til, ikke til det, du overvejer at lægge på.
Kontakt kommunen, før du bestiller spærtræ, og få afklaret kravene. Bruger du en professionel, ligger dokumentationsansvaret som udgangspunkt hos vedkommende. Bygger du selv, ligger det hos dig — også over for forsikringen, hvis noget svigter.
Teknisk set ja, hvis konstruktionen er beregnet og dokumenteret af en fagperson, og du udfører den efter projektet. I praksis er færdige spær ofte både billigere og hurtigere.
Et tørt, ventileret tagrum med intakt tagdækning kan holde meget længe. Det, der slår tagkonstruktioner ihjel, er fugt fra utætheder eller manglende ventilation — ikke træets alder i sig selv.
Normalt ikke. Spær i en tør, ventileret konstruktion har ikke behov for imprægnering. Er der risiko for vedvarende fugt, er det fugtproblemet, der skal løses.
Nogle gange. Det afhænger af deres tilstand og af, om det nye tag vejer det samme. Få en tømrer eller ingeniør til at vurdere konstruktionen, før du planlægger videre.